Specialiseret fysioterapi

Ved et specialiseret behandlingstilbud får du en ekspert til at varetage din behandling. En specialiseret fysioterapeut har mange års klinisk erfaring, videreuddannelse og kompetencer indenfor både behandling og genoptræning af muskuloskeletale lidelser.

Fysioterapeuten har en bred vifte af redskaber i værktøjskassen, har arbejdet med eliteidrætsfolk på allerhøjeste plan, er opdateret omkring den nyeste forskning og viden indenfor faget. Du får sagt med andre ord et specialiseret behandlingstilbud.

Der vil være afsat ekstra tid i forbindelse med behandlingens opstart og dermed mere tid til både den kliniske ræsonnering samt diagnosticering. Alt sammen for at give det allerbedste afsæt for det videre behandlingsforløb målrettet netop din problematik.

Du kan gøre brug af din sundheds-eller ulykkesforsikring, ved lægehenvisning vil der være et tilskud fra den offentlige sygesikring og der ydes refusion ved medlemskab af Sygeforsikringen ’danmark’. Få et overblik over vores pristakster for specialiseret fysioterapi her.