Idrætsklinikken

Idrætsklinikken er en specialklinik. Du kan derfor som et nyt tiltag konsultere os med eller uden henvisning fra egen læge, vi er nemlig af den klare overbevisning, at den direkte adgang til fysioterapi med en hurtig og korrekt skadesbehandling kan medvirke til at afkorte dit skadesforløb. Vi har tid, når idrætten gør ondt.

Kommer du uden en henvisning ydes der ikke tilskud fra den offentlige sygesikring. Du får derimod tilskud, såfremt du er medlem af Sygeforsikringen ‘danmark’, ligesom de fleste ulykkes-og sundhedsforsikringer betaler enten hele eller dele af din behandling. Rådfør dig derfor altid hos dit forsikringsselskab om dine forsikringsforhold.

Med bred klinisk erfaring og efteruddannelse står vi med vores team klar til at give dig faglig og kompetent behandling. Nedenfor kan du se en oversigt med de hyppigst forekommende idrætsskader, vi som fysioterapeuter ser i Idrætsklinikken;

De akutte skader:

  • Ankelforvridninger
  • Ledbåndsbristninger
  • Korsbåndsbristninger
  • Menisklæsioner
  • Senebristninger
  • Muskelblødning- og bristninger
  • Led- og seneskred
  • Knoglebrud- eller afrivninger

Overbelastningsskader:

  • Tennis- og golfalbue
  • Skinnebensbetændelse
  • Achillessenebetændelse
  • Svangsenebetændelse (hælspore)
  • Slimsæksbetændelse
  • Lyskeskader (herunder springhofte)
  • Fejlsporing af knæskallen
  • Springer- og løberknæ
  • Indeklemningssyndrom i skulderen

shutterstock_158571050