Favrskov Fysioterapi & Træning er centralt beliggende i byen ved Hammel Idrætscenter. Der er gode parkeringsforhold lige udenfor for døren og du skal benytte hovedindgangen til centret for at finde os.
Den første gang du er til behandling, vil du blive grundigt undersøgt, og din fysioterapeut vil sammen med dig planlægge din behandling. Foruden den rent kliniske undersøgelse, omfatter undersøgelsen også en række spørgsmål, som fysioterapeuten finder relevant for behandlingsforløbet.
Udover information og vejledning om årsagen til din lidelse kan behandlingen eksempelvis bestå af bløddelsbehandling, ledmobilisering, manipulation, medicinsk akupunktur, ultralyd, laser, shockwave samt øvelsesinstruktion.
Du skal altid medbringe dit gule sundhedskort samt et lagen til behandlingsbriksen. Har du glemt lagenet, har du mulighed for at købe ét på klinikken, og vi vil så venligst bede dig huske det fremadrettet.