Formthotics er en indlægssål designet og udviklet af New Zealandske idrætsmedicinere, til behandling af fodrelaterede lidelser. Det er en termoplastisk ortopædisk indlægssål, som kan ’skræddersyes’ til dine fødder.
Fodrelaterede lidelser er talstærkt mange, dels en række tilstande, hvor såvel årsagen som symptomerne er relateret til fødderne, dels øvrige tilstande, hvor symptomerne manifesterer sig i andre dele af kroppen såsom knæ, hofte og ryg.
Har du en fodrelateret lidelse er det relevant at få undersøgt og behandlet den tilgrundliggende årsag. Det er normal fysioterapeutisk praksis. Her på klinikken er vi desuden uddannet i at undersøge og vurdere hvorvidt der er et behov for en indlægssål, samt er i stand til at fremstille indlæg, der afhjælper dine problemer.