Den offentlige sygesikring dækker 40% af udgifterne til din behandling og den resterende del af honoraret er egenbetaling. Såfremt du ikke har lavet anden aftale afregnes efter 3-4 konsultationer. Der kan betales kontant, med dankort eller per opkrævning.
Har du et medicinkort eller helbredstillæg som pensionist kan du få dækket hele/dele af din egenbetaling. Du kan forhøre dig i din kommune, om hvorvidt du kan få hjælp hermed, og du skal så blot medbringe den kvitterede regning til borgerservice.
Er du medlem af Sygeforsikringen ’danmark’ får du et tilskud til fysioterapi. Klinikken kan som en ekstra service tilbyde elektronisk overførsel af data til ’danmark’. Vi skal her have kendskab til din eksakte medlemsgruppe.
Patienter med forsikringsdækning afregner undervejs i behandlingsforløbet. Har du imidlertid et skriftligt dækningstilsagn fremsender vi gerne din regning direkte til selskabet. Der kan forekomme en eventuel egenbetaling afhængig af dækningsgraden fra dit forsikringsselskab.